Trilogi

Kunstens dialog.
Bronze på granit
Pris: 185.000 kr.
Anders G. Geertsen
Billedhuggeren Anders Gjerding Geertsen er født i Vejle. Han har sammen med sin hustru, tidligere sognepræst Kirsten Marie Pors Geertsen, bopæl og atelier på den 200 år gamle gård Hjelmsminde på Øer i Nationalpark Mols Bjerge.
Anders Gjerding Geertsen er uddannet på Aarhus Kunstakademi hos Wienberg Jensen og Hans Jørgen Nicolaisen og på italienske billedhuggerværksteder og er kunsthistoriker fra Aarhus Universitet.
Anders Gjerding Geertsens arbejder er fortrinsvis udendørsskulpturer udført i bronze. De findes i en række danske byer og i udlandet, længst væk i Shanghai. Skulpturerne udtrykker oftest arketypiske menneskelige interrelationer og naturmetamorfoser.
Billedhuggeren arbejder en del af året i udlandet, bl.a. i Pietrasanta og Barcelona.
Han har haft ophold på Nordiskt Konstcentrum, Helsinki, University of Alaska, Fairbanks, undervist i ind- og udland og deltaget i adskillige internationale symposier. Han er bl.a. medlem af Billedkunstnernes Forbund, International Sculpture Center, USA, og Sculpture Nettwork, Berlin.
