Fanget mellem himmel og jord
Kunstner:
Jerry Adder
Pris:
Pris aftales
Sort patineret bronze.
40 x 80 x 80 cm.
150 kg
Om kunstneren:
Jerry Adder (født 1958 i København) er en autodidakt dansk maler og billedhugger. Jerry Adder arbejder hovedsageligt med skulpturer i marmor og bronze, oliemaleri, tegning og akryl.
Jerry Adder skriver på sin hjemmeside:
”I Jerry Adders univers kæmper gode og onde kræfter synligt mod hinanden. Det indre menneskes kamp hives frem og får håndgribelig, figurativ form i den nøgne krop som i, et ofte indeklemt og afgrænset rum, afspejler en verden af kaos, inferno, ondskab, lidenskab, erotik og kærlighed.
Motivvalg og udtrykket henter inspiration fra det grænseland som transcenderer den fysiske realisme i en metafysisk virkelighed med tråde til religiøs mytologi og arketypiske figurer i en spejling af de almene menneskelige og eksistentielle spørgsmål.
Det som er svært at finde ord for, finder form, ordet bliver til kød i form af glatte, polerede hvide kroppe, hugget i græsk og italiensk marmor eller i farverige billeder.
Skulpturerne udhugges i en helt direkte arbejdsform uden skitser eller modeller, de opstår i selve arbejdet med stenene. Som i en arkæologisk proces afdækkes ’fossile’ væsener. Med spor som peger bagud til den sene italienske renæssance, søges et nutidigt sanseligt udtryk.”




