top of page
Fenrisulven

Kunstner:

Pris:

Anders Gjerding Geertsen

120.000 kr.





Bronze på granitpodie

70 x 130 x 150 cm




Anders Gjerding Geertsens værker er fortrinsvis udendørs-skulpturer udført i bronze, men også mindre arbejder i bronze, marmor og keramik ses på hans udstillinger. Værkerne findes rundt om i danske byer og i udlandet – så langt væk som i Shanghai. Skulpturerne udtrykker oftest arketypiske menneskelige relationer og natur-metamorfoser.Han har sammen med sin hustru, tidligere sognepræst Kirsten Marie Pors Geertsen, bopæl og atelier på den 200 år gamle gård Hjelmsminde på Øer i Nationalpark Mols Bjerge. Dér er lang række af hans kunstværker blevet til.


Anders Gjerding Geertsen er født i Vejle. Som kunstner uddannede han sig på Aarhus Kunstakademi hos Wienberg Jensen og Hans Jørgen Nicolaisen. Desuden studerede han på italienske billedhuggerværksteder, og en del af året arbejder han stadig i bl.a. Pietrasanta, hvor adskillige af hans større værker er støbt, samt i Barcelona.Samtidig er han en meget vidende mand. En uddannelse som kunsthistoriker på Aarhus Universitet har han nemlig også bag sig.


Han har undervist i ind- og udland og medvirket ved internationale symposier på bl.a. Nordiskt Konstcentrum i Helsinki og University of Alaska i Fairbanks.




bottom of page